Her kan du lære om religion

Lilith

Lilith, den første kvinde

Hvis du læser første Mosebog i den moderne bibel vil du opdage, at der findes to forskellige historier omkring, hvordan menneskene blev til. Først står der, at mand og kvinde blev skabt samtidigt, men senere står der, at kvinden blev skabt af Adams ribben. Her er forklaringen:

Den første kvinde Adam blev skabt samtidigt med af jord er Lilith (1 Mos 1,27). Den kvinde, som blev skabt af Adams ribben var Eva (1 Mos 2,21-23).

Lilith ville ikke underkaste sig Adam og protesterede, da Lilith havde forladt Adam skabte Gud kvinden Eva, der var villig til, at underkaste sig manden.

Nogle siger Gud skabte manden og kvinden I sit eget billede på den sjette dag, I det han lod dem herske over jorden, men senere, at Eva på det tidspunkt ikke eksisterede endnu. Gud satte Adam til at navngive alle dyrene, og da de gik forbi ham i par – en han og en hun – blev Adam jaloux på deres kærlighed. Det siges, at Adam forgæves prøvede at danne par med hvert hundyr, men uden held. Derfor råbte han til Gud: “Alle levende væsener har en passende mage, undtagen jeg!”.

Gud fik ondt af Adam og skabte Lillith, den første kvinde. Hun blev formet af jorden, nøjagtig som Adam var blevet det. Den eneste undtagelse var, at Gud denne gang brugte snavs og aflejringer i stedet for den rene, sunde jord. Fra Adams forening med denne dæmon, og foreningen med Naamah (en anden som Lillith), kom Asmodeus og talrige andre dæmoner der stadig plager menneskeheden. Mange generationer senere siges det, at Lillith og Naamah kom til Jerusalem, forklædt som skøger.

Adam og Lillith fandt aldrig fred sammen, for når han ønskede at ligge med hende, blev hun fornærmet over stillingen og spurgte: “Hvorfor skal jeg ligge under dig? Jeg er også skabt af jorden og er derfor din ligemand!” Lillith havde nemlig allerede her, spist af frugten på Kundskabens Træ, og så tingene som de virkelig var. Hun havde set Adam med hundyrene og havde derfor intet ønske om at ligge med ham og slet ikke til at blive domineret af ham, da hun jo så sig selv som en ligeværdig modstander. Da Adam prøvede at få hende til at adlyde med magt, blev Lillith så rasende, at hun råbte Guds magiske navn, opsteg til himlen og forlod Adam.

Adam klagede sin nød til Gud: “Jeg er blevet forladt af min ægtefælle.” Gud sendte straks englene Senoy, Sansenoy og Semangelof ud for at hente Lillith hjem. De fandt hende ved Det Røde Hav, et sted der vrimler med vellystige dæmoner, med hvem hun var sammen. “Vend straks tilbage til Adam”, sagde englene, “ellers vil vi drukne dig!” Lillith spurgte da: “Hvordan kan jeg vende tilbage til Adam og leve som en ærlig ægtefælle, efter mit ophold ved det Røde Hav?” “Det vil betyde døden hvis du nægter!” sagde englene, og fortalte, at vendte hun ikke tilbage, ville Gud dræbe 100 af hendes dæmonbørn om dagen.. Nu blev Lillith så rasende, at hun svor at ville skade alle nyfødte drengebørn indtil deres 8. levedag * og pigebørn indtil deres 20. levedag. * Englene fik dog Lillith til at love, at var der skrevet navnene på de tre engle ved barnets vugge, ville hun spare dem. Efter alt dette forbandede Gud Lillith.

Efter nogen tid ved Det Røde Hav, besluttede Lillith at vende tilbage til Edens Have, og der så hun Eva, der ikke var skabt af jorden, men af Adams ribben. I det øjeblik Lillith så Eva, fik hun ondt af hende, fordi Eva var blind på den vis, at hun ikke vidste hvordan Adam virkelig var. Lillith kendte kræfterne der lå i frugterne på Kundskabens Træ og besluttede, at lokke Eva til at spise af dem så hun også – som Lillith – kunne blive Adam ligeværdig. Så Lillith forvandlede sig selv til et slangelignende væsen, kravlede op i træet og begyndte at overtale Eva til at spise frugten. Til sidst gav Eva efter og spiste af frugten, hvilket som de fleste ved, førte til syndefaldet.
Efter dette forbandede Gud Lillith igen, og lige siden er hun blevet kendt som en dæmon, en vampyr, en mare og deslige andre ting.

Af Louise Pugholm


Theme by Ali Han | Copyright 2014 Religionsundervisning – undervisning i religion | Powered by WordPress