Her kan du lære om religion

Paven

Den nuværende pave er Frans I (født Jorge Mario Bergoglio i Argentina) har været pave siden onsdag den 13. marts 2013.

Paven er den romersk-katolske kirkes overhoved. Paven kan både universelt og lokalt træffe afgørelser i kirken. Der findes ingen højere instans, som pavens afgørelser kan ankes til.

Paven er øverste biskop af Rom og “Sankt Peders efterfølger” (kristi stedfortræder) i følge katolsk tro.

Paven er alle kristnes lærer og fader med en regents fuldmagt over den samlede kirke.

Den siddende pave har det Petrine ministerium.

Ideen med en pave kommer af Matthæus 16,18-19 (Himmerigets nøgler) samt Johannesevangeliet 21,15-17 (Vogt mine får). Titlen pave stammer fra den østlige (græske) kirke, hvor den siden 100-t. kendes som betegnelse for abbeder, biskopper og patriarker. Anvendt om Roms biskop kendes den fra 300-tallet. I 400-tallet. blev det almindeligt at bruge den

Enhver pave er ufejlbarlig, hvilket blev besluttet på den første Vatikankoncil 1869-1870.

    Sådan vælges en pave

  • Konklaven er den valghandling, der fører til valget af en ny pave. Den finder sted i Det Sikstinske Kapel i Vatikanet. De omkring 120 kardinaler (115 kardinaler i 2013) fra forskellige dele af verden kommer til Rom for at deltage og være med til at vælge pavens efterfølger.
  • Det er dog kun kardinaler under 80 år, der har stemmeret.
  • Kardinalerne viser sig ikke under konklaven, før den nye pave er blevet valgt. De vil holde deres valgmøder i Det Sikstinske Kapel og sove i Casa Santa Marta hotellet inde i Vatikanet.
  • Den hidtil længste konklave varede næsten tre år fra 1268 til 1271. Flere andre konklaver har kun varet en dag.
  • Bortset fra den første dag, hvor der kun holdes en afstemning, vil kardinalerne holde to daglige afstemninger, indtil en kardinal har et flertal på to tredjedele af stemmerne plus en.
  • Kardinalerne afgiver deres stemmer på kort, hvorpå der er skrevet “Eligo in Summum Pontificem” (Jeg vælger som øverste pave). Stemmesedlerne bliver lagt i et kæmpestort guldbæger.
  • Hvis det nødvendige flertal ikke kommer i hus ved en afstemning, bliver valgkortene puttet i en ovn sammen med et kemikalie, der producerer sort røg der kommer op gennem skorstenen på Peterspladsen.
  • Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der producerer hvid røg.
  • Røgen sendes ud af en skorsten i Det Sikstinske Kapel, så verden kan følge med i, hvordan det går med afstemningerne. Kristne katolikker flokkes på Peterspladsen for at observere røgen.
  • Når konklaven har valgt en pave, træder den mest fremtrædende kardinal ud på balkonen på Peterspladsen og meddeler på latin: “Annuntio vobis gaudium magnum. Habemus Papam” (Jeg meddeler til jer en stor glæde. Vi har en pave).
  • Den ny pave træder derefter frem for at velsigne mængden på Peterspladsen. Få dage efter holder den nye pave en messe, der symboliserer begyndelsen på hans regeringstid.

Paver siden 1900

Nr. 267: Frans I (Jorge Mario Bergoglio fra Argentina)
Nr. 266: Benedikt XVI fra 19. april 2005 til 28. februar 2013. Født Joseph Alois Ratzinger i Markt am Inn i Bayern den 16. april 1927. Frivillig trukket tilbage som pave.
Nr. 265: Johannes Paul II 1978-2005
Nr. 264: Johannes Paul I. 1978
Nr. 263: Paul 6. 1963-1978
Nr. 262: Johannes 23. 1958-1963
Nr. 261: Pius 12. 1939-1958
Nr. 260: Pius 11. 1922-1939
Nr. 259: Benedikt 15. 1914-1922
Nr. 258: Pius 10. 1903-1914
Nr. 257: Leo 13. 1878-1903


Theme by Ali Han | Copyright 2014 Religionsundervisning – undervisning i religion | Powered by WordPress